ndhtxtfoto
fra idé til virkelighed


Foto/Video

Gennem flere end 40 år har jeg fotograferet først som amatør og nu som professionel.

Blandt andet har jeg taget fotos til illustrationer i de blade, jeg har haft ansvaret for. Det vil sige Jerseybladet, Maskinbladet, ByggeTeknik, Bonique, Agrologisk, Bovilogisk, Hyologisk og Fritidsmarkedet. I de senere år har jeg taget en stor mængde fotos for mine kunder - både som illustrationer til artikler og fotoserier til flere forskellige formål.

Desuden har jeg i min fritid taget mange fotos af alt muligt andet end lige netop landbrug.

Nogle af disse fotos har været udstillet på KunstCentret Silkeborg Bad, Phuket Public Library og Kata Beach Resort i Phuket.

ndhtxtfoto har et samarbejde med SydProduktion ApS om professionel produktion af video. Det er et søsterselskab til TV2 Syd, og dermed er det klart, at der er tale om yderst professionel produktion af video i alle former skræddersyet til den enkelte kundes ønsker.

ndhtxtfoto og Sydproduktion kan levere alle typer af videoproduktioner lige fra korte klip til video, der præsenterer produkter, virksomheder - eller forløb som for eksempel bygning af staldanlæg, fremstilling af oste, afprøvning af maskiner med videre.

Alle vores videoproduktioner laves på fast tilbud på basis af de aftaler om indhold og form, vi indgår med dig som kunde.

Når videoen er færdig, er det din, og du kan bruge den, som du ønsker. Det vil sige, at den kan lægges på hjemmesider, vises på udstillinger, sendes til kunder og så videre.

Pris er efter individuel aftale. 

 
Kontakt
Om ndhtxtfoto
Hvorfor vælge
prof partner?
Kunder
Foto/Video
Medietræning
Bøger/Brochurer
Redaktion mv.
Rejser
Foredrag
Links
Priser
Forside